Se og savl: Her er verdens dyreste nye bil
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Se og savl: Verdens dyreste bil

Der findes kun én i hele verden. Og den har over 1500 hk
Mathias B. Høj
06/03-2019 kl. 13:26

Hvis man har et eksklusivt mærke, som man gerne vil have til at fremstå endnu mere eksklusivt, er tanken lige for: vi laver det dyreste produkt nogensinde inden for vores produktlinje. Det skæpper også så dejligt på bundlinjen. Og der skal nok være en kinesisk rigmand, oliesheik eller IT milliardær der køber den. Hvilket i øvrigt allerede er sket.

Det er netop hvad Bugatti har gjort: fremstillet verdens dyreste bil, som har fået navnet “La Volture Noire”, hvilket kan oversættes til “den sorte bil”. Det lyder bedre på fransk.

Anledningen er Bugattis 110 års jubilæum og prisen er 11 millioner euro – før skatter og afgifter. Det svarer med dagens kurs til 82.071.360 kr. Omregnet til vores favoritvaluta, Citroen C1'er, svarer det til 943,4 stk.

Og hvor meget bil får man så for over 82 millioner kr? Naturligvis en bil, som der kun er én af i verden. Motoren er 16-cylindret, som yder 1103 kW/1500 hk. Momentet er på 1600 Nm. Bilen har ikke mindre end seks udstødningsrør og angiveligt et benzinforbrug af de mere ekstreme.

Alle komponenter på bilen er fremstillet i hånden og man kan ved nærmere eftersyn se den perfekte struktur i kulfiberen, som dækker det meste af bilen. 

Køberen af den eksklusive bil er anonym og må forventes at få forhøjet sin kaskoforsikring betydeligt i nærmeste fremtid.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start